| 
  • If you are citizen of an European Union member nation, you may not use this service unless you are at least 16 years old.

  • You already know Dokkio is an AI-powered assistant to organize & manage your digital files & messages. Very soon, Dokkio will support Outlook as well as One Drive. Check it out today!

View
 

Pårørendesamarbejde

Page history last edited by Jesper Buchholdt Gjørup 12 years, 7 months ago

Pårørendesamarbejde - en vigtig del af sundhedsindsatsen

 

De fleste patienter har et socialt netværk; en familie, nære venner, naboer, kolleger.

 

Når mennesker bliver patienter har de brug for hjælp. Ikke al hjælp kan gives af sundhedsprofessionelle.

 

Forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering afhænger i høj grad af hvad der sker, når patienten ikke er i kontakt med sundhedsprofessionelle.

 

I Marselisborgcenterets hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (2004) indgår ordet "pårørende" direkte i definitionen:

"Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk"

 

Hvis man skal ændre sin livsstil, fx sine vaner hvad angår kost, rygning, alkohol og/eller motion, eller videreføre en træning og/eller medicinsk behandling, som sundhedsprofessionelle har anbefalet, er det ofte en fordel at ens pårørende hjælper, støtter - eller i det mindst ikke modarbejder.

 

Der er en national kvalitetsstandard i Den Danske Kvalitetsmodel om pårørendeinddragelse i forbindelse med sygehusbehandling (IKAS 2009):

"Institutionen informerer og inddrager pårørende i behandlingen, i det omfang patienten ønsker dette." Formålet med standarden er, "At personalet er opmærksomt på pårørendes ønsker om information og den ressource, pårørende kan udgøre i patientforløbet". Se hele standarden her

 

Kræftens Bekæmpelse skriver på deres hjemmeside (www.cancer.dk): 

Når et menneske får kræft, bliver man ramt hårdt. Det er ikke kun den, der har fået kræft, der rammes, men også hele familien og netværket.

Som pårørende skal man forholde sig til en række nye og ukendte ting, både praktiske og følelsesmæssige. Hverdagen bliver for en tid indrettet efter sygdommen.

Som partner skal man forholde sig til en række nye og ukendte ting. Samtidig presser en række tanker og følelser sig på. Det kan være svært at få det hele til at fungere. Situationen kan opleves kaotisk, og mange føler sig alene.

 

Der blev i 2008-2009 gennemført et nationalt gennembrudsprojekt om pårørende i psykiatrien.

 

Sundhedsstyrelsens MTV vedrørende erhvervet hjerneskade (2010) nævner ordet "pårørende" 217 gange, herunder:

"Der er god evidens for...at effekten af multidisciplinær rehabilitering bedst opnås ved at arbejde mod fælles aktivitetsbaserede mål, som er fastsat sammen med patienten/pårørende." (s.12)

"MTV’en finder god evidens for forskellige pårørendeinterventioner, som er en vigtig del af den samlede indsats." (s.13)

"Gennemgangen finder, at nære pårørende også rammes af psykosociale gener. Nogle oplever så høj grad af belastning, at der opstår risiko for sygdomme. Derfor

peger denne analyse på, at pårørende er vigtige at inddrage i den samlede rehabiliteringsindsats." (s.16)

"Analysen viser, at personer med hjerneskade kan føle sig alene, at de ikke kan identificere relevante tilbud, og at pårørende ofte må træde til som uformelle

koordinatorer." (s.23)

"MTV’en belyser, at pårørende til personer med hjerneskade er en gruppe, som på forskellig vis erfarer svære tab og forandringer i forhold til roller i familien og tid til øvrige

sociale aktiviteter. Den internationale litteratur viser, at denne gruppe har øget risiko for psykisk lidelse (depression, angst).." (s.25)

"MTV’en dokumenterer samtidig, at forholdsvis små tiltag kan have stor betydning og bidrage til øget viden, større følelsesmæssig stabilitet og bedret

evne til at håndtere den nye livssituation. Det peger på vigtigheden af at inddrage og fokusere på pårørendes situation gennem hele rehabiliteringsindsatsen. (s.25)

En af MTV'ens anbefalinger er; "At der udvikles strukturer gennem hele rehabiliteringsforløbet, som kan bidrage til, at de nærmeste pårørende inddrages og tilbydes relevante tilbud." (s.26)

 

Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for erhvervet hjerneskade (2011) nævner ordet "pårørende" 44 gange.

 

HjerneSagen oplever at pårørende til hjerneskadede lades i stikken, når den hjerneskadede er udskrevet fra hospitalet.

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.